Hospitalspraktik i udlandet
>4 ugers oplevelser som introducerer dig til en sundhedsfaglig fremtid.
Udforsk fagområderne: læge, sygeplejerske, jordemoder, fysioterapeut og tandlæge.
Hvad I oplever i et praktikforløb i udlandet
Et praktikophold i sundheds- og omsorgssektoren i mindre privilegerede lande som Kenya, Peru og Sri Lanka er en sand øjenåbner for mange. I er med på sidelinjen, får et unikt indblik i den lokale og globale sundhed og styrker jeres egen faglige og personlige udvikling.
I kommer under vingerne hos kompetente fagfolk og dykker ned i den ressourceknappe sundheds-sektor, som giver dybere forståelse for sundhedsudfordringer i et lokalt og globalt perspektiv, værdifuld praktisk erfaring og måske inspirerer til at gøre en fremtidig forskel i sektoren.
Ved siden af praktikken får I mulighed for at pleje det sociale med de øvrige praktikanter i fritiden, der kan udnyttes til at tage på udflugter, udforske naturen, gå på opdagelse i den lokale kultur og historie eller bare dase i solen. Flere udflugter og ture er allerede inkluderet i jeres praktikforløb.
Hvem er LearnMedics?
Hos os får I mulighed for at opleve et hospitalsvæsen i Kenya, Peru eller Sri Lanka under ordnede forhold og med styr på sikkerheden, samtidig med at I oplever alt det bedste, landet har at byde på.
Med kyndig hjælp fra vores lokale koordinatorer kan I sætte eget præg på jeres ophold med forskellige eftermiddags- og weekendture, og har I ikke fået nok af landet eller de omkringliggende lande efter endt praktikophold, står vi klar til at rådgive om vidererejse. Det giver stor fleksibilitet, hvis I ønsker mere eventyr.
Vi har flere afgange hver måned, så det altid er let at finde det ophold, der passer bedst.